Nyhed
Workshop 'Restefætterstrik' med Uhlala Knitwear, Lørdag d. 18. Januar 2025 kl. 13-16

Workshop 'Restefætterstrik' med Uhlala Knitwear, Lørdag d. 18. Januar 2025 kl. 13-16

450,00 DKK

Vejl. udsalgspris 450,00 DKK


Lagerstatus: 16 stk. på lager
stk.


LÆR AT STRIKKE MED RESTER

Få ny glæde af alle dine garnrester med Uhlala Knitwear.

Workshop for dig, der har lyst til at strikke med rester

Lørdag d. 18 januar fra 13-16 skal vi i gang med at trylle rester om til strik. 

Dina fra Uhlala Knitwear er en sand mester i sammensætninger af både farver og garntyper, og hun hjælper dig med, hvordan du forstår mulighederne, hvordan der strikkes vendepinde, hvornår der skal skiftes garn og hvilken størrelse, længde osv der vil klæde den enkelte strikker.  
Sammen finder vi ud af, hvordan netop dine rester kan bruges på kryds og tværs, så du får mest ud af dem. 
Målet på dagen er at slå masker op, strikke vendepinde og skifte farve, så du er godt rustet til dit næste resteprojekt. 

Workshoppen afholdes i butikken ved Painter's Yarn, Brunhøjvej 8

Inkluderet i prisen er:
•    Tre timers workshop i restestrik
•    En valgfri resteopskrift fra Dinas katalog

Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe garn i butikken.

Vi serverer kaffe og te og lidt sødt til arrangementet.


Du skal medbringe
Alle de rester, du ønsker at strikke med. Vælg eventuelt et farvetema på forhånd. Du kan vælge flere nuancer af samme farve eller forskellige farver, der bare gør dig glad. Sørg for, at der både er lidt merino i forskellige tykkelser, lidt mohair og evt lidt effektgarn, hvis du har dette liggende. Der vil være en restekasse til rådighed med forskellige smårester, hvis du mangler et pift til din prøve
Derudover skal du bruge rundpinde (fx 6 & 7 mm). Strikker du med udskiftelige pinde og magic loop, anbefaler vi, at du har både 60 & 80 cm wire med. Medbring desuden et målebånd og en strikkenål.
Du skal kunne
Du skal kunne slå masker op, strikke ret og vrang og gerne have prøvet german short rows hjemmefra.


Om underviseren
Dina fra Uhlala Knitwear har gjort sig til en sand mester i restestrik. Hendes portefølje af strikkemodeller spænder vidt, men har alle det til fælles, at de egner sig storartet til at komme til bunds i lageret af garnrester.
Som underviser er Dina både hjælpsom og energisk, når hun guider gennem teknikker og garnsammensætninger, så alle kan være med
Du kan se Dinas arbejde på hendes Instagram: @uhlalaknitwear


Bemærk
Din billet refunderes ikke i tilfælde af udeblivelse eller afbud senere end 5 dage før arrangementet.

I tilfælde af aflysning fra arrangørens side vil beløbet blive refunderet eller du er sikret plads på evt. ny dato.

Workshoppen vil ikke blive gennemført hvis der er under 10 deltagere.