Workshop for dig, der har lyst til at udforske at strikke udenfor "formlen"
Søndag d. 19 januar 2025 fra kl. 10-13.
Workshoppen afholdes hos Painter's Yarn, Brunhøjvej 8, Ry
Dina fra Uhlala Knitwear er en sand mester i sammensætninger af både farver, garntyper og finurlige detaljer som flæser og popcorn. Og på denne workshop, vil hun lærer dig, hvordan du kan integrere nogle enkle teknikker i dit strik. Med udgangspunkt i pasform, pinde størrelser og garntyper, guider hun dig igennem, hvordan du selv kan sætte dit præg på en i forvejen enkel opskrift. Du behøver altså ikke strikke på hverken store eller små pinde, eller bruge en bestemt kvalitet eller farve garn. De teknikker, og små fif Dina vil demonstrere, kan nemlig implementeres i de fleste klassiske raglan opskrifter.
Sammen skal vi strikke en lang eller flere prøver, hvor de forskellige teknikker prøves af. Og her er det ekstra sjovt at strikke prøver, fordi der skal leges med farver, tekstur og teknikker.
Inkluderet i prisen er:
• Tre timers workshop
• En valgfri opskrift fra Dinas katalog
Der vil selvfølgelig kunne købes garn i butikken.
Vi serverer kaffe og te samt lidt sødt under workshoppen.
Du skal medbringe
Rester af garn, som du ønsker at eksperimentere med. Og tag gerne rigeligt med, så der kan byttes med de andre kursister undervejs. Der vil også være rester til rådighed i butikken. Sørg gerne for, at der både er lidt merino i forskellige tykkelser, lidt mohair og evt. lidt effektgarn, hvis du har dette liggende.
Derudover skal du bruge de rundpinde du elsker mest. Dina strikker oftest selv med p. 6 & 7 mm. Strikker du med udskiftelige pinde og magic loop, anbefaler vi, at du har både 60 & 80 cm wire med. Medbring desuden et målebånd og en strikkenål.
Du skal kunne
Du skal kunne det mest basale. og gerne have strikket flere projekter færdigt.
Om underviseren
Dina fra Uhlala Knitwear har gjort sig til en sand mester i reste-, og strukturstrik. Hendes portefølje af strikkemodeller spænder vidt, men har alle det til fælles, at de altid har små eller store detaljer på ærmer og krop.
Som underviser er Dina både hjælpsom og energisk, når hun guider gennem teknikker og garnsammensætninger, så alle kan være med
Du kan se Dinas arbejde på hendes Instagram: @uhlalaknitwear
Bemærk
Din billet refunderes ikke i tilfælde af udeblivelse eller afbud senere end 5 dage før arrangementet.
I tilfælde af aflysning fra arrangørens side vil beløbet blive refunderet eller du er sikret plads på evt. ny dato.
Workshoppen vil ikke blive gennemført hvis der er under 10 deltagere.